Logo of Sheffield Wednesday

Fotballreiser til Sheffield Wednesday

Ta' med på en fodboldrejse til Sheffield Wednesday F.C. i byen Sheffield & omegn. Stadionet Hillsborough har plads til 39.732 tilskuere. Klubben ligger i den 3. bedste engelske række kaldet League One. Byen Sheffield & omegn har med cirka 575.000 indbyggere en masse spændende seværdigheder, attraktioner og steder at opleve.

Stadion

Hillsborough

Aktuell turnering

Fodboldrejser til Sheffield – Sheffield Wednesday F.C.

Sheffield Wednesday F.C. er bedst kendt som den lille af Sheffieldklubberne, men det er ikke helt korrekt for Wednesday er ældre, har flere større triumfer og flere europæiske deltagelser i bogen. Klubben har dog ikke været repræsenteret på højeste niveau siden år 2000 hvorved Sheffield United har overtaget pladsen som den største Sheffieldklub. Klubben, som lokalt er kendt under navnet ”The Owls”, spiller sine hjemmekampe på det historiske og berygtede Hillsborough, som i dag har plads til 39.732 tilskuere. Klubbens største rivaler er ikke overraskende Sheffield United, som de møder i ”Steel City Derby”, men der er også kendte rivaliseringer med de lokale klubber Barnsley og Rotherham. Går din rejse til Sheffield har du Doncaster indenfor rækkevidde ligesom du også har nationalparken, Peak District indenfor kort afstand. Om aftenen byder den gamle stål-by på rigeligt aftenliv.

En lang og stolt historie fyldt med fodboldoplevelser

Sheffield Wednesday blev grundlagt helt tilbage i 1867 hvilket gør den til en af verdens ældste professionelle fodboldklubber. Siden grundlæggelsen har klubben vundet ikke mindre end fire mesterskaber, tre FA Cups, en Ligacup samt en enkelt triumf i FA Community Shield. Derudover har klubben også budt på fodboldoplevelser i Europa for klubbens fans.

På klubbens fodboldrejser i Europa blev det blandt til en kvartfinale i Inter City Fairs Cup i 1961 hvor Sheffield Wednesday lagde ud med at sende franske Lyon ud i mørket. Herefter skulle Wednesday give den italienske hovedstadsklub AS Roma en fodboldlektion på Hillsborough. Romerne blev sendt hjem til Rom med et nederlag på hele 4-0, og så gjorde det ikke så meget at returkampen blev tabt med et enkelt mål. I kvartfinalen stod The Owls overfor endnu en klassemodstander i form af spanske F.C. Barcelona. Her vandt klubben 3-2 hjemme i Sheffield, mens Barcelona hev en 2-0 sejr hjem foran 75.000 tilskuere på Camp Nou, på trods af at mange Wednesday fans havde købt fodboldrejser til det spanske.

Fremtiden for den lyseblå del af Sheffield

Siden klubben rykkede ud af Premier League i 2000, er det gået op og ned for The Owls, men svingende præstationer har betydet hyppige ophold helt nede i League One. Sheffield Wednesday har dog gennem de sidste 20 år formået at rykke relativt hurtigt op igen efter et ophold på 3. klasse i det engelske fodboldsystem.

Tænker du på at besøge det historiske Hillsborough stadion i Sheffield for at se en af verdens ældste fodboldklubber spille, og måske vise respekt for de 96 Liverpooltilhængere der mindes på et mindesmærke bag Sydtribunen, så er mulighederne gode, bare spørg os.

Registreret i rejsegarantifonden Nummer: 3350
Registrert i Reisegarantifondet Nummer: 3350