Logo of Reading

Fotballreiser til Reading

Ta' med på en fodboldrejse til Reading F.C. i byen Reading & omegn. Stadionet Madejski Stadium har plads til 24.161 tilskuere. Klubben ligger i den 2. bedste engelske række kaldet Championship. Byen Reading & omegn har med cirka 250.000 indbyggere en masse spændende seværdigheder, attraktioner og steder at opleve.

Stadion

Madejski Stadium

Aktuell turnering

Fodboldrejser til Reading – Reading F.C.

Reading F.C. har gennem de senere år spillet mere eller mindre fast i The Championship hvor der sæson efter sæson kæmpes om de gyldne topplaceringer der giver adgang til Premier League. The Royals, som klubben populært kaldes i daglig tale, spiller sine hjemmekampe på det topmoderne Madejski Stadium, et stadion med plads til moderate 24.161 tilskuere. Reading F.C, som er en af Englands ældste fodboldklubber, har på trods af dens lange historie ikke fået skabt dybe rivaliseringer med nævneværdige klubber. Dog er der altid lidt mere intensitet på stadion når der tages imod Bournemouth, Brentford, Brighton & Hove Albions og Wycombe Wanderers. Når du tager på rejse til Reading, ligger hele Thames Valley for dine fødder. Det er også muligt at bruge en dag på at besøge universitetsbyen Oxford og slutte dagen af med at teste Readings aftenliv, der godt kan blive livligt. Byen har togforbindelse til London, en tur på godt 45 minutter.

To skridt frem og et tilbage

The Royals har siden begyndelsen af 70’erne haft for vane at følge op på imponerende præstationer ved at præstere nærmest det modsatte i den efterfølgende periode. Dog har de dårlige perioder varet kortere end de gode hvilket har betydet at klubben ganske langsomt rykkede længere og længere op i systemet. Til sidst kulminerede fremgangen med en placering midt i Premier League som dernæst blev fulgt op med en nedrykning og en placering midt i The Championship.

Generelt er skal der lidt planlægning og kendskab til holdets historiske præstationer når der skal bookes fodboldrejser til Thames Valley, for det er ikke hvert år at der venter store fodboldoplevelser på The Madejski Stadium. Historisk set er klubben inde i en periode med fremgang efter at klubben har præsteret bedre og bedre siden klubben efter en 3. plads i 2017 fulgte op med placeringer som nummer 20, to år i træk. I 2020 endte klubben på en 14 plads i The Championship.

Klubben i dag og håbet for fremtiden

I dag håbes der på bedre tider for de blåstribede i Reading og holdet udviser da også en opadgående formkurve som giver grobund for optimisme i byen. Disse år er med andre ord ikke dårlige hvis du drømmer om at følge den gamle klub mod nye triumfer og en plads i verdens bedste fodboldliga. Klubbens fodboldstadion der stod færdig i 1998 er et moderne stadion der skaber en god atmosfære om kampene og bidrager til gode fodboldoplevelser. Fodboldrejser til Reading er et møde med en klub og en by der først har stiftet bekendtskab med Premier League i de sidste 15 år hvorfor der er høje forventninger og en stor interesse i at se klubben tilbage i det fine selskab.

Registreret i rejsegarantifonden Nummer: 3350
Registrert i Reisegarantifondet Nummer: 3350