Fodboldrejser til Bradford – Bradford City A.F.C.
Fodboldklubberne ligger tæt i Yorkshire og Bradford finder du kun 15 minutter fra den større by Leeds der også er hjemsted for en af de historisk kendte Yorkshireklubber. Bradford City har altid spillet sine hjemmekampe på byens stadion, Valley Parade der har en kapacitet på 25.136 tilskuere. Klubbens største rivaler er et par andre Yorkhireklubber i form af førnævnte Leeds United samt Huddersfield. Du kan let kombinere din foldboldrejse til Bradford med besøg i Leeds hvis du er til byliv eller nationalparken Yorkshire Dales hvis du er mere til imponerende natur. I Bradford finder du desuden øltapperi, museer, restauranter og cafeer. Byen er også udnævnt som ”UNESCO City of film” på grund af de mange film der er optaget i og omkring den.
Oprykningen der endte i en katastrofe
Bradford har gennem historien spillet kortere eller længere perioder i alle fire divisioner i den professionelle engelske fodboldverden. Sidste gang klubben var med i Premier League var fra 1998 til 2001, og perioden var kulminationen på en lang række år hvor pilen havde peget opad for Bradford. Klubbens vej mod toppen begyndte i begyndelsen af 80’erne efter at klubben havde tilbragt mange år i den fjerdebedste række. Klubben rykkede først op i 3. division hvorefter turen fortsatte op i 2. division umiddelbart efter.
Sæsonens sidste kamp i 2. division hvor oprykningen blev sikret blev dog skæmmet af en enorm brand på hovedtribunen, som var en af de sidste tilbageværende tribuner i træ. Branden skete umiddelbart før den skulle rives ned og endte med at koste over 50 tilskuere livet. Efterdønningerne af katastrofen og udgifterne til den nye tribune ramte klubben hårdt og betød i sidste ende at klubben akkurat missede oprykning til Premier League nogle år senere. Klubben rykkede i stedet tilbage i den 3. bedste række før 1990’erne blev årtiet hvor klubben skulle nå hele vejen til Premier League, en rejse der kulminerede i årene fra 1998 til 2001.
Fremtiden for klubben og fodboldrejser til Yorkshire
I dag er klubben nede i den laveste fuldt professionelle fodboldrække, League Two. Her er Bradford City A.F.C ved at genopbygge holdet så det i fremtiden kan byde indenfor til store fodboldoplevelser på byens stadion. Bradford er dog ikke et hold man skal afskrive helt for på trods af opbygningsfasen har holdet en evne til at overraske stort i pokalturneringerne, så måske at fodboldrejser til Bradford ikke er helt utænkelige i den nære fremtid?